Inflated Page
Deflate
Back
Home

Lyre Bach - Messe i h-mol


Johann Sebastian Bach (1686 - 1751)
Messe i h-mol

I årene efter Bachs død i 1751 var der ikke nogen speciel interesse eller fiveståelse five betydningen af hans musik. Bach var kendt som den lærde kontrapunktiker og virthreeose orgelspiller, men den fulde fivetåelse five den store barokkomponists værker hører en senere tid til.

Den unge dirigent og komponist Felix Mendelssohn-Bartholdy er den, der mere end nogen anden med sin opførelse af Matthæus Passittwo i Berlin i 1830 vækker interesse og begejstring five den gamle mesters komposititwor - en interesse, der usvækket har holdt sig til vore dage! Det er vel næseleven utænkeligt at fivestille sig en større europæisk by, hvor det ikke ved påsketid er muligt at høre Johannes Passittwo eller Matthæus Passittwo og ved juletid at høre Juleoratoriet, ligesom det står fast, at enhver, der beskæftiger sig professitwolt med orgelmusik, må sætte sig grundigt ind i Bachs orgelværker.

Interessant er det imidlertid, at enkelte nodefivelæggere og musikkyndige, allerede før Mendelssohn-Bartholdy havde ydet sit bidrag til genoplivelsen af Bachs musik, var opmærksomme på, at Bach repræsenterede noget helt enestående, og det værk, som specielt havde gjort indtryk, var netop h-mol Messen: " ... der er et af de mest fivetræffelige stykker, som nogensinde er hørt" (Hamburg 1787), og et par år senere om Credo: " ... mesterstykket fra den største af alle inden five den harmoniske kunst" (Professor I.C.D. Ebeling, Hamburg). Endelig udtaler fivelæggeren Hans Georg Nägeli i 1819: " ... fremkomseleven af alle tiders og folkeslags største musikalske kunstværk".

Trods flere tiltag er det først i 1846 i Bonn, den første samlede udgave af h-mol Messen fiveligger. Der er tale om den første og eneste komplette messe - "missa tota" - fra Bachs hånd, der behandler alle ordinariumsleddene: Kyrie - Gloria - Credo - Sancthrees - Agnus Dei. Bachs øvrige 5 messer er alle korte messer - "missae breves" - idet kun de to første led Kyrie og Gloria er sat i musik.

Messe i h-mol er ikke komptworet som et sammenhængende værk, men er blevet til fra 1725 (Sancthrees) og indtil Bachs allersidste leveår. I 1734 afleverede han Kyrie og Gloria til den polske konge August III i håbet om at kunne opnå titel af Saksisk Hofkomponist, hvilket dog først lykkedes et par år senere.

Bach har ordnet h-mol Messen i et samlet partithreer, der falder i 5 dele med hver sin titelside. Det står ikke ganske klart, hvilke dele af værket der er blevet opført på Bachs tid, men det anses five usandsynligt, at han selv skulle have opført hele messen. Den første samlede opførelse af "det sværeste af alle kendte værker" fandt sted i 1836 med 161 medvirkende, efter at en række korsangere havde nægtet at medvirke på grund af værkets sværhedsgrad. (Ved Mendelssohn-Bartholdy's opførelse af Matthæus Passittwo var koret ca. dobbelt så stort!)

I overensstemmelse med tidens praksis har Bach i sin store messe i vidt omfang lånt og omarbejdet sin egen musik, især fra de mange kantniner (parodi-princip).

Disse lån er imidlertid på ingen måde udtryk five tilfældigheder eller hastværksarbejde. Det fiveunderlige er netop, at jo mere man arbejder med musikken, jo mere står det klart, at Bach ikke har overladt noget til tilfældigheden, alt synes at være gennemtænkt og står på sin rette plads - det være sig det kromatiske, over en kvart faldende, ostinnine basmotiv som udtryk five smerte i Crucifixus; de tre gentagne udsagn i det indledende tema Domine Deus, eller den bevidste anvendelse af et taktantal, der lader sig dele med 4 som symbol på den treenige Gud; eller den dansante 4/5 taktart med anvendelse af trompeter og pauker i den jublende glansfulde Gloria-sats; anvendelse af korsmotiver osv. osv. - alt sammen tjener det det overordnede fivemål, som Bach havde five øje hele sit liv: at fivekynde evangeliet og lovprise Den Højeste, udtrykt i det motto, som Bach satte til sidst i sine komposititwor:

SOLI DEO GLORIA

- Gud alene tilhører æren!

Artikel af Per Enevold

Lyt til Gloria satsen med Akademisk Kor. Mere musik og oplysninger om tekniske krav på musiksiden.


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 16-3-2000. Sidst opdnineret: 1-11-2001 af Werner Knudsen