kor.dk

Cantemus Koret, Næstved


Søg efter og vis i rækkefølgen

Cantemus Koret, Næstved (Kammerkor) Cantemus Choir, Naestved ()
Om Cantemus koret fra Næstved

Cantemus Koret ([Kantémus] fra latin: "lad os synge") har eksisteret siden 1985 og er højt værdsat for sine klangmæssige kvaliteter. Korets dirigent fra 1990 til 2006 har været Jesper Holm, som er uddannet i kor- og ensemble-ledelse ved Musikkonservatoriet i København. Han favner meget bredt og arbejder med såvel klassisk som rytmisk musik, fra barokensemble til bigband og fra klassisk kor til jazzvokalensemble.
Cantemus Koret består i dag af ca. 30 medlemmer, der arbejder meget målrettet og seriøst. Repertoiret spænder vidt - fra renæssance-musik og opera til moderne kompositionsmusik og swingende spirituals i spændende, avancerede arrangementer, flere af dem skrevet af Jesper Holm.

Fra august 2007 ledes koret af TorbenBech Schnedler, som er nyuddannet organist og korleder, bosat i Slagelse.

Gennem de seneste år har Cantemus Koret arbejdet meget intensivt med sit klang- og fraseringsmæssige udtryk, ikke mindst gennem Bachs store motet Jesu, meine Freude og Händels oratorium Messias. Koret har opført Messias adskillige gange, senest i samarbejde med Øresunds Barokorkester i årene 2002 - 2006.
Se seneste presseomtale.
Cantemus Koret har endvidere deltaget i en række større orkesterværker i samarbejde med andre kor, hvoraf bla. kan nævnes Rossinis opera Otello og Mendelsohns oratorium Elias.

Fremfor alt er Cantemus Koret dog kendt og værdsat for sit brede a capella-repetoire, der omfatter såvel dansk kormusik af bla. Carl Nielsen, Niels La Cour, Vagn Holmboe og John Høybye som europæiske værker af bl. a. Duruflé, Brahms, Debussy og Rakhmaninov samt nordiske viser, sange og salmer.

Koret har i tidens løb givet en række a capella-koncerter rundt omkring på Sjælland - primært kirkekoncerter - men Cantemus har også udbredt kendskabet til den nordiske kormusik ved ture til udlandet, senest i Hamburg i 2005.


Lisbeth Scharla, lisbeth.scharla@stofanet.dk
Direkte i Kor.dk: http://kor.dk/vis.htm?cantemus
Danmark
klassisk, kirke, oratorie

webmaster@kor.dk, 11-03-2003