kor.dk

Københavns Kantatekor


Søg efter og vis i rækkefølgen

Københavns Kantatekor (Kor) (Choir)
Københavns Kantatekor er et blandet kor på ca. 45 mand m/k i alderen 25 til 50 år, som holder til i Kildevældskirken på Østerbro. Korets repertoire er udelukkende klassisk med hovedvægten lagt på de store værker med orkesterledsagelse.

Inden for de seneste sæsoner har koret blandt andet opført Bachs Matthæuspassionen og Johannespassionen, Mozarts Requiem, Händels Messias, Haydns Skabelsen, Brahms' Ein deutsches Requiem og Faurés Requiem.

I sæsonen 2001-2002 opføres blandt andet Mozarts Requiem, Bachs Juleoratorium og Dvoraks Stabat Mater. Planerne for næste sæson omfatter blandt andet Händels Messias og Mozarts C-mol Messe.

Koret er siden sæsonen 1998/99 blevet ledet af Torben H. S. Svendsen, som oprindeligt er uddannet kontrabassist fra Det kgl. danske Musikkonservatorium, men siden sin diplomeksamen i 1994 har beskæftiget sig mere og mere med direktion, således at det nu er hans primære musikalske udtryksform.

Torben har taget forskellige direktionskurser dels under DAMU og DAKU og dels privat, hvor han har modtaget undervisning af: Frans Rasmussen, Jesper Grove Jørgensen, Alice Granum (tidl. Joensen), Michael Bojesen og prof. Dan-Olof Stenlund. Udover Københavns Kantatekor dirigerer Torben også Birkerødkoret og Kammerkoret Musica Viva.

Som noget ret enestående for et amatørkor har koret en fast repetitør. Det er Torkil Steinaa, organist ved St. Magleby Kirke, der hjælper med indstuderingen af værkerne.
Flemming Krabbe, kantatekor@kulturel.dk
Direkte i Kor.dk: http://kor.dk/vis.htm?kantate
Danmark Kildevældskirken, Østerbro
klassisk, kirke, oratorie

webmaster@kor.dk, 11-03-2003