Hvem kaldte på erantis > Musik og tekst > April > Jeg sætter min drage i vinden

Jeg sætter min drage i vinden

Musikken:

Band-akkompagnement af alle vers.

Afspil
[Download]

Solist og klaver.

Afspil
[Download]

Anonym, live-optagelse.

Teksten:

1. Jeg sætter min drage i vinden
med breve til FN og Gud,
og beder dem læse dem, inden
at solen går kold og går ud.
Jeg ved ikke meget om krige,
hvorfor der er folk, der vil slås,
jeg ved blot, at mange er rige,
mens andre må flygte til os.

2. Jeg ved, at min farmor er bange,
hun tænker på mig og min bror,
og gentar mindst tusinde gange,
at vi har den smukkeste jord,
og her er der brug for os alle
og ikke for krige og vold,
men Fanden vil lokke og kalde,
og han er en ondskabsfuld trold.

3. Min farmor er vist noget særligt,
en løvemor, én der vil slås,
men det må I huske, helt ærligt,
det er for at passe på os.
Så når I har modtaget brevet
og læst det, så send mig et svar.
I ved jo, hvorfor jeg har skrevet.
Vi har kun den jord, som vi har.

4. Nu stiger min drage! Dér fløj den,
og jeg gir den rigelig snor.
Og ser, hvor den stiger i højden,
og råber hurra med min bror.
Men hvis de i aften i TV
fortæller, at FN fik brev,
så ved jeg, at farmor vil se det
og sige: Jeg ved, hvem der skrev.

Tekst: Niels Johansen 2009
Melodi: Werner Knudsen 2009

Hvem kaldte p erantis