Ødsle Maria

Musikken:

Klaverakkompagnement af alle vers.

Afspil
[Download]


Teksten:

1. Ødsle Maria med paradisduften
kom med sin krukke som forår i luften.
Sprængt blev den aften forargelsens radius.
Sprængt af den ødsleste, gavmilde nardus.

2. Pigen fra gaden lod smerten få stemme:
Mester, du fandt mig, så nu kan jeg glemme,
glemme mit liv som en glædesløs smerte.
Her er mit misbrugte, bankende hjerte.

3. Frække Maria, en allemandspige.
Fjern hende, Mester, tag hånd om Guds rige.
Men hvor han kommer, er Himlen til stede,
ødselt og gavmildt som krukken med glæde.

4. Pigen fra gaden fik tilgivet meget.
Hjertet løb over med alt, hvad hun ejed.
Ødsle Maria, en pige med glæde
viser os andre, hvor Gud er til stede.

Lukas 7, 36-50
Tekst: Niels Johansen 2006
Melodi: Werner Knudsen 2006