Her er dit Gudbarn

Musikken:

Klaverakkompagnement af alle vers.

Afspil
[Download]

Børnekor og orgel.

Afspil
[Download]

Sang: Skovlunde Kirkes Børnekor
Dirigent: Mie Korp Sloth

Teksten:

1. Her er dit Gudbarn,
miraklet på armen.
Lille og sårbart slår hjertet i varmen.
Kinder og øjne med morgensols-glorie
kalder på tryghed og Jesu historie.

2. Her er dit Gudbarn,
du dagligt skal give
brødet, hvis korn holder livet i live.
Barn af det rige, hvor små er de største,
før det til kilden, hvor ingen skal tørste.

3. Her er vort Gudbarn,
så tryg i Guds hænder.
Lille mirakel! din kirke bekender:
Her har du hjemme som perlen i kæden,
knyttet af Kristus og bundet til glæden.

Tekst: Niels Johansen 2006, 2010
Melodi: Werner Knudsen 2006