Smilehul i gammel sne

Musikken:

Klaverakkompagnement af alle vers.

Afspil
[Download]

Børnekor, obo og klaver.

Afspil
[Download]

Sang: Skovlunde Kirkes Børnekor
Dirigent: Mie Korp Sloth

Teksten:

1. Smilehul i gammel sne.
Én erantis, tre måske,
tænder sol i brune blade,
så vor vintergrå facade
dårligt skjuler, vi blir glade
ved at se tre blomster le.

2. Derfor, når du går forbi,
så stands op og tæl til ti.
Lad dit indre frostvejr smelte.
Se de små og tapre helte
opmarcheret i et bælte.
Kampberedte kompagni.

3. Sat på vagt med spinkel krop
råber de et myndigt: Stop!
De er små, men ingen stakler.
Alle er de små mirakler,
som de står med tændte fakler.
Forårsgarden trukket op.

4. Gammel sne, en mørnet si.
Vinterven, det er forbi.
Der er sang i sorte gryder.
Sneen sprækker. Solen skryder.
Forårssuppen står og syder
med et stænk erantis i.

Tekst: Niels Johansen 2006, 2010
Melodi: Werner Knudsen 2006