|
1. Når himlen har tændt sit oktoberbål,
sin brændende sol i en havblå skål,
så trækker jeg støvlerne på og går
og indånder gæstfrit mit efterår.
2. Som bladene falmer, er ælde smukt.
Lidt rynket i kanten, men ærligt brugt.
Så sommerfyldt grønne de sad i går,
nu farver de gyldent et efterår.
3. Hvor herligt at ældes med godt humør
som bladene glade med smuk kulør
og vide, som stammen, ens rodnet når
de dybeste kilder hvert efterår.
|
4. Som lyngen, der synger mit hjertes sang.
Dens vindblæste blues trækker dagen lang.
Den er så bekræftende stærk og står
og bærer de modløses efterår.
5. Tilfreds ligger marken som nybagt brød
og nyder at kysses af solens glød.
Den husker på høsten, når kulden slår,
og lærkerne flygter fra efterår.
6. Så kom nu, fordybelsens gode tid,
den blålige time, hvor indre splid
skal tie og lytte, så jeg forstår:
Guds godhed vil række det hele år.
Tekst: Niels Johansen 2008, 2010
Melodi: Werner Knudsen 2008
|
