Gladsaxe Kammerkor   -   Komponistoplysninger
C. E. F. Weyse (1774 - 1842)

Christoph Ernst Friedrich Weyse blev født i 1774 i Altona.
I 1789 ankom Weyse til København, hvor han blev elev hos J. A. P Schultz.
I 1805 blev han organist ved Vor Frue Kirke, hvor han virkede til sin død i 1842.
I 1816 blev han titulær professor ved Københavns Universitet.
I 1819 blev han hofkomponist med forpligtelse til at skrive kantater og syngespil til Det Kgl. Teater.
Han døde i København i 1842.

Weyse var i sin samtid kendt som pianist og organist, og han var kendt for sin evne til at improvisere.
Stilistisk er hans musik solidt funderet i musik af Bach, Händel, Haydn, og ikke mindst Mozart.

Vi kender ham i dag især for hans melodier til B. S. Ingemanns morgen- og aftensange.