Nielsen om Beethoven

Nogle af de karakteristiske træk ved Beethovens musik - klare motiver og idéer - sat i de største musikalske relieffer uden at ligge et oppustet følelsernes spind over det - var også nogle af de træk der var kendetegnende for Carl Nielsens musik. Omend fra to forskellige tidsaldre adskilt med godt hundrede år og født ind i forskellige musikalske universer så er der en lighed i temperamenter der kan synes at beslægte de to komponister mere med hinanden end med komponister fra deres umiddelbare samtid.

Carl Nielsen om Beethoven

Politiken, Lørdag 26.3. 1927

"Hans Aand favnede mig tidligt og saa stærkt, at jeg var lige ved at skrige. Naar jeg - ligesom for at værge mig - sagde, at han skulde hellere overlade til Sebastian Bach at komponere Fugaer, da jeg syntes hans egne savnede den guddommelige Selvfølgelighed, kastede han sine sidste strygekvartetter i hovedet på mig, og jeg blev nødt til at tie. Mente jeg, at han var lovlig subjektiv, tog han mig - lunefuld, som han er, smilende ved Haanden og førte mig ud i Naturen. Der sad vi saa i timevis. Til sidst skimtede jeg Guden Hypnos i det Fjerne, og jeg følte, at snart vilde Drømmenes Spind lægge sig om alle Ting. Han var uberegnelig."

Naar jeg faldt på Knæ for ham, blev han rasende og saa ud som en Tyr, der vil stange, og naar jeg blev angst for den Vældige, kunde han pludselig lyse op som en Foraarssol og med det inderligste Udtryk af Hjertevarme stryge mig over Kinden, saa jeg maatte græde og takke ham."