Hvem kaldte på erantis > Anmeldelser > Løftet op af ord og toner
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Løftet op af ord og toner

Foredragsdeltager | 29. november 2010

Jeg har følt mig løftet op hele ugen – af ord og toner fra en ”anderledes sangaften”, som vi havde i missionshuset i tirsdags.
Vi havde inviteret Niels Johansen fra Kokkedal, tidl. sognepræst, nu forfatter, foredragsholder og sangskriver, til at fortælle om sin nye sang- og salmeudgivelse Hvem kaldte på erantis? Det er en samling på 45 salmer, sange og bibelske viser, der slynger sig igennem alle årets måneder og kirkelige højtider. I et nutidigt, mundret sprog og med en billedrigdom, som er en oplevelse – fx når det gælder erantis, der bryder frem af mørket, og pinsesolen, der forkynder, at ”Gud tager hjertet i sin hånd og kysser det med Helligånd”.
Alle digtene er melodisat af komponisten Werner Knudsen, og med Stella Meldgaard fra Allerød ved klaveret var det umuligt ikke at synge med.
Det var en aften, jeg kunne unde mange flere at opleve! Derfor fortæller jeg om den her og anbefaler et sådant arrangement og Niels’ bog varmt. Læs om den på hjemmesiden: www.erantissange.dk, hvor den både kan læses, høres og købes.

Inger Margrethe Kofod-Svendsen

 

 
 
Hvem kaldte på erantis