1. Er nåden som et barn, der ler og løber mig i møde, en hjertetyv, der ikke ser, at hjertets tal er røde –
2. som morgenlys og fugletræk, et kys af evigheden, hvor smålighedens højdeskræk går tabt i kærligheden,
3. og sikker som en trofast hånd, der åbner tunge døre, som løsner angstens snævre bånd, og gør mig tryg og større?
|
4. Ja, nåden er Vorherres ord, der værner om sin gåde: at blomster gror i fattig jord, at Paradis er nåde.
5. Og dér står ingen dør på klem. Vidtåbent må der være. Guds nåde er: Velkommen hjem. Velkommen, mine kære.
Tekst: Niels Johansen 2006, 2010 Melodi: Werner Knudsen 2006
|