Hvem kaldte på erantis > Musik og tekst > December > Gudslyset lyser
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gudslyset lyser

Musikken:

Klaverakkompagnement af alle vers.

Afspil
[Download]


Teksten:

1. Gudslyset lyser, når lysene slukkes,
selv ingen Djævel kan puste det ud.
Gudsdøren åbnes, hvor dørene lukkes,
åbnes til stalden. Og dér ser vi Gud.

2. Stjernen vil lyse, når stjernerne slukkes.
Ingen kanoner kan skyde den ned.
Sandhed som løgne kan bøjes og bukkes.
Kristus er sandhed. I sandhed Guds fred.

3. Englene synger, når sangen forstummer,
synger, når festen har mistet sin pynt.
Hvor vi må nøjes med mandtal og nummer,
høres en tone: Guds sang er begyndt.

4. Kom blot, december, med sorg og med glæde.
Kom nu med barnets forventning til fest.
Kom, lad os danse om træet i kæde.
Kom, Herre Kristus og vær vores gæst.

Tekst: Niels Johansen 2008, 2010
Melodi: Werner Knudsen 2009

 

 
 
Hvem kaldte på erantis