|
1. Når sorgen vil lukke mig inde
og låse min inderste dør,
slår vrede og tvivl som i blinde,
bekender den onde kulør.
2. For jeg er for træt til at bede,
og lyset er mørke i mig.
Jeg ved, jeg skal søge og lede,
men hvor er de vejløses vej?
3. Et sted fra det inderste mørke
dér hviskes et trøstende ord,
og kilden, udtørret af tørke,
blir vakt i min skorpede jord.
|
4. Jeg kender den fremmedes stemme,
en stemme, der lukker sig ind:
Mit barn, du er fundet og hjemme
med sorgen og angst i dit sind.
5. Jeg beder, når du ikke beder.
Dit suk og din tavshed får ord.
Jeg finder, hvor du ikke leder.
Jeg tror, selv når du ikke tror.
1. Mos. 32, 25-32; Rom. 8, 26-27
Tekst: Niels Johansen 2008, 2009
Melodi: Werner Knudsen 2007
|
