|
1. Se, vore lamper. De brændte, dengang
ord var så enkle og nøgne,
kaldte på hjertet med salmer og sang,
åbnede spørgendes øjne.
Hvis Vorherre kommer i dag,
er vi så midt i de sorgløses lag,
døv for et: Brudgommen kommer!
Salig den, som Kristus har sendt.
Salige alle, hvis lampe er tændt.
Tændt som i ungdommens sommer.
2. Nej, vore lamper de lyser for lidt.
Olien er sikkert ved bunden.
Festdragten krøllet, let nusset og slidt.
Ordene færre i munden.
Men nu vil vi vende os om,
trodse vort mørke og hviske et: Kom!
Kom! Du, de udbrændtes dommer.
Salig den, som Kristus har sendt.
Salige alle, hvis lampe er tændt.
Kristus er frysendes sommer.
3. Udbrændtes Frelser! Se mørket står tæt.
Hører du skrig fra et fængsel?
Det er Johannes, fortvivlet og træt,
skuffet og hudløs af længsel.
I sit helved, tappet for ord
kaldte du ham for den største på jord.
Tvivlen har slet ingen dommer.
Salig den, som Kristus har sendt.
Salige alle, hvis lampe er tændt.
Ørknen skal blomstre som sommer.
|
4. Fyld vore lamper, før de brænder ud.
Husk, du slog kors for vor pande.
Viste os, Peter var brugbar for Gud,
selv med sin osende tande. *
Når vi falder, rejs os som før.
Du brækker ikke det knækkede rør.
Du er fordømmelsens dommer.
Salig den, som Kristus har sendt.
Salige alle, hvis lampe er tændt,
Tændte som bål ved skærsommer.
5. Lamperne brænder. Tag festtøjet på,
lad os gå op imod strømmen,
lyse i mørket, gå ud af det grå,
råbe med glæde om drømmen.
Hjertets drøm: Guds fjende blev snydt!
Englene synger, at alt bliver nyt,
nyt, ja, når brudgommen kommer.
Salig den, som Kristus har sendt
Salige alle, hvis lampe er tændt.
Tændt som på skabelsens sommer.
Matt. 25, 1-13
* Matt. 12, 20
Tekst: Niels Johansen 2009, 2010
Melodi: Werner Knudsen 2010
|
