|
1. På vågeblus er natten lang
som veje, ingen kender,
hvor hver må gå sin enegang
og håbe, vejen ender.
2. Men mørket ligger tungt og tæt,
er ikke til at flytte.
De sorte fugle flyver let,
slår ned på nattens bytte.
3. Hvor længe, Gud, skal de endnu
besætte mine timer?
De hakker nattens ro itu,
og søvnløsheden kimer.
4. Gud svarer mig: Mit barn, hold ud.
Hold ud, til mørket vender.
Men tvivlen griner: Hvor er Gud?
Er du i stærke hænder?
|
5. Jeg råber: Ja! du sorte fugl.
Flyv hen, hvor krager vender.
Og giv mig, Gud, et sikkert skjul,
hvor mørket ikke blænder.
6. Skub urets viser lidt i gang,
og løft de tunge lodder.
Du gode solsort, syng din sang,
der åbner nattens skodder.
7. Nu prikkes langsomt spinkle lys.
En flok af svaner trækker.
Kan mørkeræddes liv fornys?
Og solen finde sprækker?
8. Ja, lyset finder hul, en vej,
så tvivleren bekender:
Gud gik den lange vej med mig.
Jeg er i gode hænder.
Tekst: Niels Johansen 2005, 2010
Melodi: Werner Knudsen 2006
|
