|
1. Og det var Simon, Vorherres fisker,
hvis sind var blafrende som hans sejl.
Var han en klippe? Et troens fyrtårn?
Han var en kæmpe. Med kæmpefejl.
Men selv de største må gå fra båden
og kaste trygheden over bord,
før de som Peter kan gå på vandet
og mærke styrken i Jesu ord.
2. Og han var Klippen, der kunne rokkes.
Hans hjerte banked med store ord.
Om han var modig, om han var bange,
så var han Peter. Og Peter tror.
Men selv de største må gå fra båden
og kaste trygheden over bord,
før de som Peter kan gå på vandet
og mærke styrken i Jesu ord.
3. Og Peter nægted, og hanen galed,
og Peter banded for tredje gang,
før det blev morgen, men ingen morgen,
der sletted natten, så ond og lang.
For selv de største kan ikke bunde,
når angstens bølge blir djævelsk stor,
og Satan danser hen over vandet
og ler ad styrken i Jesu ord.
|
4. Og det var Jesus, der stod ved søen,
da Peters mod var en hullet si.
Nu var det påske, og Kristus kaldte,
og alt det gamle var nu forbi.
Og Simon fisker gik ud med båden
og smed fornægtelsen over bord
og gik igen, nu som før, på vandet
og mærked styrken i Jesu ord.
5. Og det var Simon, Vorherres fisker,
hvis vilje blafrede som hans sejl.
Det gir mig mod, når Vorherre kalder
på mig og Peter med vore fejl.
Er du en tolder, er jeg en synder,
vi kaster maskerne over bord
og går som Peter en nat på vandet,
og mærker styrken i Jesu ord.
Tekst: Niels Johansen 2009
Melodi: Werner Knudsen 2009
|
