|
1. Hen imod sankthans
binder vi en krans.
Dypper lyse bøgeblade
dybt i havens farvelade.
Sætter net og let koket
allersidst en purpur plet.
2. Hvem kan stå imod?
Junis overflod
åbner alle hjertets døre.
Jeg vil se, og jeg vil høre.
Lærken synger som i går.
Tiden stille, stille står.
3. Som en marguerit
skal vi blomstre frit.
lad os åbne vore hænder –
selv for dem, vi ikke kender.
Send til Bloksbjerg mørkemænd,
så vi tænker stort igen.
|
4. Markens blomster gror
farverige flor.
Og som dem vil vi nu møde,
hvide, mørke, gyldne, røde.
Vi er skabt af samme Gud
til at bringe freden ud.
5. Hen imod sankthans
binder vi en krans.
Tænder bål, når mørket kommer,
rykker sammen, det er sommer.
Håbets fløjte spiller til,
sætter liv og tro i spil.
Tekst: Niels Johansen 2008
Melodi: Werner Knudsen 2008
|
