|
1. Hvornår går du hjem, Nikodemus?
Hvorfor går du hvileløst rundt?
Du stopper og stirrer mod templet
og ryster, som om du har ondt.
Jerusalems tempel, din glæde,
din stolthed, hvor Gud er til stede –
har Gud selv forladt det i nat?
2. Hvornår går du hjem, Nikodemus?
Om lidt vækker hanerne by’n,
og kvinderne søger til brønden
og ser dig, et ynkeligt syn,
helt udbrændt og rystet til marven,
en tvivlende bærer af arven,
en gudsmand forladt af sin gud.
3. Og nu går du hjem fra profeten.
Du vidste, hans ord kom fra Gud.
Du kaldte ham Mester og Rabbi
og bad om at drøfte Guds bud.
Men samtalen gik rigtig dårligt,
han tog dig vist ikke alvorligt.
Hvordan kan man fødes på ny?
|
4. Ak, Herre, se grundvolden vakler,
er intet nu sort eller hvidt?
Hvad blir der af troen og loven,
hvis alle går ind frit og kvit?
Og nu skal vel duer og høge
gå sammen med tolder og skøge?
Ja! Så må de fødes på ny.
5. Og, Herre, hvordan kan en gammel,
en lovkyndig rabbi som mig,
begynde igen helt fra bunden
og gå ad de nyfødtes vej?
Du ser, hvor jeg ryster på hånden,
hvordan kan jeg fødes af Ånden?
Ak, Herre, hvordan skal det gå?
6. Hvornår går vi hjem, Nikodemus?
Hvornår vil vi kloge forstå,
vi kommer kun ind i Guds rige,
fordi der er adgang for små.
Og når vi ser Himmerig åben,
så er det, fordi vi i dåben
må kalde vor Gud for vor Far.
Johs. 3, 1-21
Tekst: Niels Johansen 2010
Melodi: Werner Knudsen 2010
|
