|
1. Nu ånder jorden pinsen ind
og ånder ud sin smerte.
Gud, giv os anemonens sind,
dens forårslyse hjerte.
Den er som børn, der ser og ler:
Et træ der sner,
et æbletræ der lyser.
2. Nu kysser Gud med ånd og vind
de alt for slidte gader.
Og pinsens sol står op, går ind
selv bag betonfacader.
Hvor intet under sker, jeg ser:
Et træ der sner,
et æbletræ der lyser.
|
3. Med sol og vind fornys mit sind,
Gud stryger mig på kinden.
Så ånder jeg taknemligt ind
dit kærtegn her i vinden.
I pinselys! Hvad vil du mer?
Jeg ser, og ler,
mit æbletræ der lyser.
4. Så brænd kun, Gud, med hellig ild,
ja, brænd nu, helt til grunden,
alt ukrudt der, hvor jeg gik vild,
og plant på ny fra bunden.
Så lever jeg, min Gud, jeg ser
din nåde her
som æbletræet lyser.
Tekst: Niels Johansen 2006, 2010
Melodi: Werner Knudsen 2006
|
