|
1. Du, som går gennem selv lukkede døre,
selv bar du solen af gravmørket ud.
Englene sang, så selv sten kunne høre:
Han er opstanden! Kom, glæd jer med Gud!
2. Du, som går gennem selv lukkede døre,
møder Maria i sort, som en nat:
Sorgen har lukket dit hjerte og øre.
Græd ikke mer. Du er ikke forladt.
3. Du, som går gennem selv lukkede døre,
luften er stram som af dage og år,
tung af fortvivlelsens: Hvad skal vi gøre?
Lys finder sprækker, hvor sprækkerne går.
|
4. Du, som går gennem selv lukkede døre,
her i dit modlys blir skyggerne små.
Frygten må krybe, og modet blir større.
Vantroen knæler og tror, hvad den så.
5. Du, som går gennem selv lukkede døre,
møder hver Thomas, hvis tro er brændt ud.
Du har det ord, som alene kan røre,
vække vort hjerte, du udbrændtes Gud.
Tekst: Niels Johansen 2005, 2010
Melodi: Werner Knudsen 2010
|
