|
1. Nu sænkes byens vinterpuls
med toner blå og bløde,
og himlen spænder ud sit telt,
det blegt novemberrøde.
Og i kanalen spejles nu
de gamle husfacader,
mens aftenmørket sænker sig
i smalle sidegader.
2. Hvert træ på Højbro Plads står bart,
og tågen gør dem mindre,
men hver kastanje, bøg og lind
vil trofast overvintre.
Som månen med sin blege rouge,
den fine gamle dame,
hvis lys i går, hvis lys i dag
er uden falsk reklame.
3. Du Helligåndens hellested,
Guds hus blandt udsalgstøjet,
din salmesang, dit klokkespil
velsigner hele Strøget,
så i et himmelsk kort sekund
vi alt for travle hjerner,
og ham, der drikker lidt for tit,
kan se Guds lyse stjerner.
4. Så giv os her en kirkebænk,
hvor vi kan trække vejret,
mens Kristus lægger øre til
vor bøn og al besværet.
For Kristus kender byens puls,
har hørt dens suk og veer,
et bange råb, et hjertes skrig
fra centre og caféer.
|
5. Vor Frue tænder tårnets kors,
et fyrtårn midt i byen,
der minder os endnu engang
om himlen bagved skyen.
Så trætte folk mod Nørreport,
mod S-tog, bus og metro
tar kirkens hilsen med sig hjem
som tegn på livets veto –
6. Guds veto mod den ondes magt,
mod byens rå dæmoner.
Fra Hellerup til Nørrebro,
kom, frelser og forsoner!
Og send din hær af engle ind
til alle mørkerædde.
For søvnløshed gør dynen tung
og gør det let at græde.
7. Fortæl os, at vi er med navn
indskrevet i Guds hjerte.
Og ligegyldigt hvad der sker,
så står det dér. Dér er det.
Og når vi sover, våger Gud
og har selv nattevagten,
til vi igen tar mod en dag,
som vi får overrakt den.
8. Er dagens lys beskedent kort
og mørkets timer mange,
så klæd dit hjerte vintervarmt
og syng de gode sange.
Ja, bid kun fra jer, regn og slud
og bred dig mørk, november,
for før vi ved det, vender det
med Kristus til december.
Tekst: Niels Johansen 2009, 2010
Melodi: Werner Knudsen 2009
|
