Hvor lang var tiden, da vi var mindre?

Du er her:   Hjem > Hvor lang var tiden > Læseprøver > Skoletandlægen

Skoletandlægen

Vores skole var en kommuneskole, men trods alt med særlige pri-
vilegier. Som de 50 øres tilskud pr. elev til skovturen. Den årlige
skolefest med lanciers og hele udtrækket i Håndværkerforenin-
gen. Så vidt så godt.
  Men så var vi jo også privilegeret med vores helt egen tand-
klinik! Og det tør nok siges, at det var noget af et privilegium.
Dagligt kunne vi sniffe den euforiserende duft oppe fra Isdron -
ningens krystalpalads, hvor hun på fjerde sal residerede med sit
istapbor.
  Ved siden af tandklinikken lå sundhedsplejerskens og skolelæ-
gens klinik. Men her var intet at frygte. Næsten da.
Det var helt rart og afvekslende midt i en tysktime at komme op
til sundhedsplejersken og få sin hørelse tjekket. Pædagogisk gik
hun så langt væk, som lokalet tillod, og hviskede: sol – bær – syl
– te – tøj, så lydløst, at enhver kunne høre det helt ned i den store
gård. Og derefter fik man et papskilt for det ene øje og skulle med
det andet SE, at svanen, toget og bilen sad præcis på det samme
sted på den hvide synstavle, som de havde siddet sidste år. Og
forrige år. Men sundhedsplejersken var helt okay og på vores side.
  Så var der skolelægen, som var en kvinde. Hun kom, når vi
skulle vaccineres, og det var da egentlig ikke særlig morsomt, el-
ler ses efter her og der og alle vegne. Især alle vegne. Og det var
da heller ikke lige sjovt. Men selvfølgelig ganske underholdende
for kammeraterne, der fnisende så på.
  Men selv hun var en ren amatør ud i skræk & rædsel i forhold
til hende ved siden af:

Kontakt os

Se her, hvordan du kontakter forfatteren og komponisten.

Køb bogen

Find den den bedste pris hos Bogpriser.dk.

Ny anmeldelse

"Muntre og varme barndomserindringer fra 1950’ernes København"

Claus Gryner

Kristeligt Dagblad, 18. juni 2013

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login