Niels Johansen: Hvor lang var tiden, da vi var mindre? Melodier til de indlagte sange: Werner Knudsen. 200 sider. 199 kroner. Unitas Forlag
Muntre og varme barndomserindringer fra 1950’ernes København, et solur, der tæller de lyse timer, men uden at vi skal tro, at de udgør hele sandheden.
Nostalgi? Helt er ordet vel ikke til at komme uden om. Men gør det så meget? Forfatteren, der er forhenværende sognepræst, husker så præcist og med så mange detaljer, at nostalgien altid ligger for anker ved virkeligheden - som i følgende passage: ”Kan I huske spisekælderen, hvor vi hentede den københavnske skolemad? Smurt med stor social forståelse, men ikke altid påskønnet og spist, når den, efter et par dages ubemærket ophold på bunden af tasken, dukkede op til forældrenes forundring mellem de franske floder i et
gammelt atlas fra før anden verdenskrig og det våde gymnastiktøj”.
Citatet, der giver et dækkende indtryk af bogens stil, er henvendt til klassekammeraterne på Den Classenske Legatskole, hvor forfatteren skal til jubilæumsfest for årgang 1951-1961. Udgangspunktet for erindringsbogen er, at han sidder ved sin computer på Københavns Hovedbibliotek i den – skulle det vise sig – omsiggribende hensigt at skrive et indslag til festen.
Vi får ikke en kronologisk fremadskridende beretning, men forskellige nedslag i
Niels Johansens tidlige liv - og i tiden, som det er en del af. Han bestræber sig på at skabe en sammenhæng mellem det personlige og det generelle.
Inspirationen kommer blandt andet fra oplevelsen af en film fra barndommens
kvarter ”på broerne”. En legendarisk stemme fra perioden, Gunnar Nu Hansen, er også filmens. Johansen medvirker selv. Det samme gør personen, en sørgende enkemand, som han ser filmen sammen med. Fortiden fører dem sammen også i nutiden.
Prosateksten ledsages af stemningssammenfattende sange. Men det bedste digt får vi straks fra begyndelsen. Det er ”Prolog”, hvor sommerferiesolen bliver til morfars guldur, hvis kapsel springer op med det ”evigt tikkende spørgsmål”, som er bogens titel.
Morfaderen møder vi igen senere i et afsnit om de lykkelige sommerferier hos ham og mormoderen i Kolding. Dagene sluttede klokken 22 med, at morfar fandt Bibelen frem.
I den øvrige del af bogen bliver vi i København og hører om skolen og kammeraterne. Og endvidere hører vi om heltene i Niels Johansens daværende liv. Han skal skrive stil om dem, men hvem skal han vælge? Alternativerne er virkelige alternativer: Louis Armstrong, Guld-Harald eller Kaj Munk? Men han ender med at skrive om sine forældre, der imidlertid overtaler ham til at forære dem stilen og så skrive en anden - om Kaj Munk - til dansklæreren.
Men faderen gemte den oprindelige stil – og det forstår man godt, når man læser den her i bogen.
Claus Grymer
Kristeligt Dagblad, 19. juni 2013
Se her, hvordan du kontakter forfatteren og komponisten.
Find den den bedste pris hos Bogpriser.dk.
"Muntre og varme barndomserindringer fra 1950’ernes København"
Claus Gryner